kasserer@silkeborg-sejlklub.dk

Stævnet er desværre aflyst pga. af for få tilmeldte både!

Dansk Ynglingklubs stævne hos Silkeborg Sejlklub 17. – 18. september 2022 er desværre aflyst.

 

 

Lær, hvordan du hjælper en person sikkert om bord på en båd eller op på havnen, hvis vedkommende er faldet i, når SejlSikkert besøger klubben den 25. September kl. 10.30

Hvordan vil du egentlig få en våd og tung person op af vandet til en båd eller op på havnen? Det er faktisk ikke så let – men med få teknikker kan du kan lære det.

Igen i år har sejlsæsonens mand-over-bord ulykker desværre mindet os om at der i forbindelse med sejlsport ikke er noget alternativ til årvågenhed, god forberedelse, løbende oplæring af besætning og grundig vedligeholdelse af sikkerhedskritisk grej.

Mange lærebøgers gennemgang af MOB-manøvrer har et stærkt fokus på hvordan man kommer hen til den overbordfaldne. Men i forhold til at få vedkommende ombord igen, er det enten noget der bliver sprunget let hen over, eller også introduceres teknikker der er svære at lære, huske og udføre fra moderne sejlbåde med begrænset besætning, højt fribord og rullesejl.

Vi har derfor inviteret SejlSikkert instruktør Nicolas Munk-Rechnitzer fra Aarhus til at demonstrere enkle bjærgeteknikker, der dækker langt de fleste situationer. I den forbindelse benytter vi klubbådene som vi har bemandet med frivillige, samt også nogle til at hoppe i vandet. Demonstrationen foregår klokken 10.30 med en kort teori introduktion i klubhuset efterfulgt af praktiske øvelser lige ud for broen i det østlige hjørne af havnebassinet.

Tag gerne din bedre halvdel og dine større børn med, da det er teknikker alle kan have gavn af at beherske.

Der vil også være mulighed for at få lidt at spise efter arrangementet. Nærmere følger om dette senere.

ONE-TWO SEJLADS afholdes LØRDAG DEN 3. SEPTEMBER

 Mød op og kom til at kende dit lokale farvand endnu bedre og samtidig få testet de nye udfordringer med områder med bundplanter.

Du kan læse mere om stævnet her: https://silkeborg-sejlklub.dk/one-two-sejlads-2022/

På siden kan du også tilmelde og betale online.

NB: Fejl i tilmeldingfrist er nu rettet – og der er igen åben for tilmelding indtil mandag d. 29.8. kl. 22.

Vel mødt

Sejladsudvalget

Hvis du mangler et nyt udflugtsmål i sommerens løb kommer muligheden her.

Klubben har i foråret nemlig indgået aftale med brosamarbejdet, der gør at SSK’s medlemmer nu har adgang til Kirsebærgrunden (bro 57) mellem Lilleø og Møgelø. Tidligere var broen forbeholdt medlemmer af SMK og RB.

På billedet kan de to broer ses, og der findes bord-bænke sæt, samt gril på området. Der burde være dybt nok til at de fleste kølbåde kan lægge til, dog vil man nok ikke kunne sejle helt ind.

Se kort over Julsø

Årets 2Starsejlads blev afholdt i weekenden 11. og 12. juni, og Silkeborg Sejlklub var flot repræsenteret med 5 både ud af 121 deltagere.

Sejladsen, der kun må have en besætning på 2 mand uanset bådens størrelse, er meget populær og bliver overtegnet i løbet af meget kort tid.

Konceptet er, at de langsomst sejlende både ud fra DH-måltal starter først, og bådene sendes af sted som perler på en snor. Sejladsen går fra Århus med runding af grøn sideafmærkning ud for Skødshoved, ned forbi Sletterhage fyr, ud mod kompasafmærkning øst for Sletterhage og sidst runding af den grønne sideafmærkning ved Vejrø. Mållinjen er ud for Ballen Havn på Samsø.

Lørdag eftermiddag og aften er der hygge i Ballen Havn og stor sejlermiddag på Restaurant Dokken.

Søndag morgen er første start kl. 08.00, og sejladsen går syd om Samsø og den grønne sideafmærkning ved Skødshoved skal igen rundes, inden bådene går i mål ud for Århus’ Søsportscenter.

Sejladsen er på 66 sømil uden krydstillæg, og placeringen i de 2 sejladser giver bådenes samlede resultater.

De deltagende både fra Silkeborg var:

Bådtype Skipper Gast Korrigeret sejltid Overalt placering
Sonate 7 Jan V. Andersen Bjarne Nedergaard 17:04 106
H-Båd Henrik Andreasen Jørgen Tang 16:41 99
806 Allan Barenholt Jesper Barenholt udgået
J 70 Lars Wegner Nicole Berndtson 15:39 65
X 99 André Nielsen Flemming Nielsen 15:14 37

Klubbens J70 med Lars og Nicole vandt deres løb – godt sejlet! Også godt kæmpet af de øvrige både.

Hurtigste båd

Melger 24 14:20 1

Lørdagens sejlads bød på kryds stort set hele vejen til Ballen Havn med varierende vindstyrke fra 2 til godt 14 meter i sekundet. Specielt de sidste 10 sømil fra Vejrø til Ballen var en udfordring med en vindstyrke på 14+ i perioder. Lørdagens sejlads var også samtidig præget af kraftig østgående og senere nordgående strøm, som gav taktiske udfordringer.

Søndagens sejlads startede med rent kryds ned til Vesborg Fyr på sydvestspidsen af Samsø. Resten af turen til Århus gik for en agten for tværs og halvvind op til den grønne sideafmærkning ved Skødshoved og så igen rent kryds ind til mållinjen ved Århus.

Således at det ikke skulle blive ren afslapning, kom der en kraftig regn og vindbyge nord for Tunø med så meget vind, at mange både måtte reducere sejlføringen i en kortere periode.

På billedet ses klubbens J70, der blev sejlet af Lars Wegner og Nicole Berndson.

Alt i alt en rigtig god sejlerweekend hvor ens udholdenhed, taktiske evner og evner til at sejle i alt slags vejr kom på prøve.

Samtidig er det en fornøjelse at sejle sammen med så mange andre både og mødes til hygge undervejs. Så en sejlads der varmt kan anbefales til alle.

Du kan læse mere om stævnet her: https://aarhussejlklub.dk/kapsejlads/aarhus2star og på stævnets Facebook side: https://www.facebook.com/aarhus2star

Flemming, gast på Livet X 99 med hjemhavn i Egå.

 

 

 

Kom og vær med til at deltage i den populære familiesejlads, hvor alle har en reel mulighed for at vinde, uanset om man tager ægtefællen, børnene, naboen eller dem alle sammen med.

Sejladsen afholdes lørdag den 18. juni.

Deltagerne starter forskudt ud fra bedste skøn med baggrund i hvor hurtig båden er, og kombineret med den tilmeldte skippers færdigheder til at sejle båden. Det vil sige den skønnede hurtigste båd starter sidst.

Det er gratis at deltage i sejladsen.

Du kan læse mere om sejladsen her

Frist for tilmelding er mandag den 13. juni kl. 20.00.

Der vil være mulighed for at spille totalisator – også for dem der ikke deltager – på hvilke 3 både, der kommer først i mål.

Sæsonen er i gang og traditionen tro inviterer Silkeborg Sejlklub til standerhejsning

                                          lørdag d. 23. april kl. 15.00.

Efter standerhejsningstalen og sang er der pølser, øl og sodavand til alle.

Vi håber at se mange af jer denne eftermiddag og glæder os til at hilse på både gamle og nye medlemmer.

Tag gerne familien med.

Silkeborg Sejlklubs medlemmer er velkomne til foredrag i Motorbådsklubben i Indelukket.

  • tirsdag den 26. april 2022 kl. 19.00 – 21.00

Oplæg ved Hans Pedersen om de nye farvandsafmærkninger i Silkeborg Søerne.

Hans Pedersen er formand for Silkeborg Søernes Bro-samarbejde og er professionel lods med mange års erfaring.

Hans vil orientere og fortælle om udskiftningen af de gamle afmærkninger og om overgangen til de nye sø-afmærkninger, samt hvad deres betydning er.

Så starter kapsejladssæsonen for 2022 snart, og kapsejladsplanen er klar, så I kan få plottet datoerne ind i jeres kalendere og få adviseret gasterne, så I møder kampklar fra starten af sæsonen.

Kapsejladsplan 2022

Vedrørende onsdagssejladserne er der nogle få ændringer.

  • De 3 første både i 2021 vil få et tillæg på henholdsvis 1,5, 1,0 og 0,5 i deres lystal
  • De 3 sidste både i 2021 vil få et fradrag på henholdsvis 1,5, 1,0 og 0,5 i deres lystal. For at få retten til et fradrag, skal båden have stillet til start minimum 6 onsdage
  • I den løbende/akkumulerende registrering af resultaterne vil det være den enkelte onsdags samlede placering, der vil blive registreret
  • De 3 dårligste placeringer vil blive fratrukket den samlede placering.

Der skal ikke ske tilmelding for at deltage i onsdagssejladserne. MEN ved du allerede nu, at du vil deltage, vil det være en rigtig stor hjælp for dommerne, at du udfylder nedennævnte tabel, og returnerer denne mail.

Bådtype Navn Skipper Sejlnummer Sejler med

spiler*

Sejler uden spiler*

*Kan ændres inden efterårssæsonen start ved henvendelse til dommerne

Rigtig god sæson til alle.

Sejladsudvalget

Indlæg af Kim Olsen

En lille opfølgning på Eriks indlæg – vi havde hold afsted igen i søndags (13/2) Denne gang bestående af John Høgh, Kim Olsen, Lars Wegener og Annette Diget.

Frisk springende vind som gjorde det svært at læse banen

Vi havde dog igen en herlig dag på vandet i filmen(e) IMG_3569 IMG_3566 ser du 4 glade sejlere, når det går for 13,6 knob (Eller 25,2 km/t som var en cykel GPS der var medbragt til lejligheden)