Bliv medlem
Silkeborg sejlklub ligger lige dér hvor Brassø løber ind i Remstrup Å ca. 2,5 km syd for Silkeborg.
Vi sejler på alle Himmelbjergsøerne, Brassø, Borresø og Julsø, som vi kommer til ved at sejle gennem Sejs- og Svejbæksnævringerne.
Fra Julsø, der er den største af de tre Silkeborgsøer, kan man nyde det flotte udsyn til Himmelbjerget. Klubben har samarbejde med andre klubber i søsystemet omkring broerne, der ligger spredt rundt i søerne.
Da vandkvaliteten i søerne er god, bades der rigtigt meget fra broerne eller man kan kaste anker og bade fra båden.
Som aktivt medlem kan du deltage i alle klubbens arrangementer
Klubben står for forskellige aktiviteter og arrangementer igennem året.
I sommersæsonen bliver der arrangeret kapsejladser og om vinteren har vi forskellige arrangementer i klubhuset.