Klubhuset

Vores klubhus ligger lige i vandkanten

Vores klubhus ligger lige i vandkanten ud til Brassø og er dagligt samlingssted for medlemmerne. Klubhuset danner rammen om klubbens aktiviteter på land. Det er her, vi mødes til hygge, en bid mad og måske en øl efter den ugentlige dyst på kapsejladsbanen. Det er her vi holder fester og det er her teorikurser, klubaftener og foredrag finder sted om vinteren. I den nye afdeling er der lille køkken, hvor du kan lave the og kaffe, samt evt. varme medbragt mad. Der findes også alt i service.
Endvidere er der en afdeling med omklædning, bad og toilet. Som medlem har du altid adgang til klubhuset. Du får tilsendt et nøglekort i forbindelse med din indmeldelse.
Du kan ikke benytte klubhuset til private formål.