Klubdag med fokus på at undgå drukneulykker

Lær, hvordan du hjælper en person sikkert om bord på en båd eller op på havnen, hvis vedkommende er faldet i, når SejlSikkert besøger klubben den 25. September kl. 10.30

Hvordan vil du egentlig få en våd og tung person op af vandet til en båd eller op på havnen? Det er faktisk ikke så let – men med få teknikker kan du kan lære det.

Igen i år har sejlsæsonens mand-over-bord ulykker desværre mindet os om at der i forbindelse med sejlsport ikke er noget alternativ til årvågenhed, god forberedelse, løbende oplæring af besætning og grundig vedligeholdelse af sikkerhedskritisk grej.

Mange lærebøgers gennemgang af MOB-manøvrer har et stærkt fokus på hvordan man kommer hen til den overbordfaldne. Men i forhold til at få vedkommende ombord igen, er det enten noget der bliver sprunget let hen over, eller også introduceres teknikker der er svære at lære, huske og udføre fra moderne sejlbåde med begrænset besætning, højt fribord og rullesejl.

Vi har derfor inviteret SejlSikkert instruktør Nicolas Munk-Rechnitzer fra Aarhus til at demonstrere enkle bjærgeteknikker, der dækker langt de fleste situationer. I den forbindelse benytter vi klubbådene som vi har bemandet med frivillige, samt også nogle til at hoppe i vandet. Demonstrationen foregår klokken 10.30 med en kort teori introduktion i klubhuset efterfulgt af praktiske øvelser lige ud for broen i det østlige hjørne af havnebassinet.

Tag gerne din bedre halvdel og dine større børn med, da det er teknikker alle kan have gavn af at beherske.

Der vil også være mulighed for at få lidt at spise efter arrangementet. Nærmere følger om dette senere.