formand@silkeborg-sejlklub.dk

Kom og vær med til at skyde sæsonen i gang. Efter standerhejsningstalen og sang er der pølser, øl og sodavand til alle. Håber at se mange af jer denne eftermiddag

Lær at sejle eller forbedr dine sejlerfærdigheder.

Basisuddannelsens praktiske del starter nyt hold fra 5. maj og sejler derefter hver tirsdag fra 18-21. Holdet henvender sig til dig der vil lære grundlæggende sejlads og tage den praktiske del af dueligehedsprøven.

Skipperkursus henvender sig til dig, som gerne vil have mere sejlererfaring, selv være skipper og have et socialt netværk omkring sejlads. Holdet mødes hver torsdag fra 16. april. I April vil der være bådklargøring og fra 7. maj vil vi være på vandet.

Tilmelding sker her på hjemmesiden.

Sejlerskole 1 er for dem der ønsker grunlæggende erfaring om sejlads med sejl og erhverve praktisk duelighed. Holdet sejler tirsdag fra 18 – 21
Sejlerskole 2 er for sejlere med lidt erfaring, men som sammen med andre ønsker mere træning. Holdet sejler torsdag kl 18 – 21

Sejlersæsonen 2023 blev markeret med standerhejsning lørdag den 22 april. Formanden hold en god tale hvor der blev gjort status over klubbens aktiviteter. Det fremgik at SSK er klar med ungdomssejlads, onsdagssejlads og sejlerskole. Mange tursejler sætter deres både i vandet i disse dag og vi kan forvente at se mange hvide sejl på de blå søer sommeren igennem.

Er der styr på sikkerheden ombord?

Sejlsæsonen er lige om hjørnet. De bedste sejlture er dem, hvor man ved, at alt spiller sammen.

Mød op i sejlklubben onsdag d. 27. april kl. 19.00.

Både begyndere og erfarne sejlere har stor glæde af, at få deres viden omkring sikkerhed til søs frisket op her ved starten af sæsonen.

 

Aftenens tema er Sejl sikkert.

Der vil blive taget udgangspunkt i de 5 sejlråd.

  • Lær at sejle
  • Hold dit grej i orden
  • Planlæg din tur
  • Hav en livline til land.
  • Brug vesten.

Desuden kommer vi ind på personligt sikkerhedsudstyr og nødkommunikation.

Tag din vest med.

 Der er sket rigtigt meget inden for udviklingen af veste.

Vi kigger på, hvordan man kan opgradere sin vest, ligesom du vil få mulighed for at få tjekket den.

 

Aftenens underviser er sejlsikkert-instruktør Nicolas Munk-Rechnitzer, der har stor viden om sikkerhed, både til tur- og kapsejlads, som han gerne deler med alle.

 

Tilmelding til annettediget@gmail.com.

Mangler du en bådplads til din båd eller kommende båd, så har du nu muligheden for at få en plads i Danmarks måske smukkest beliggende sejlklub.

Silkeborg Sejlklub har i øjeblikke flere gode og attraktive pladser ledige. I den forbindelse søger vi bådejere, som kan se sig selv og gerne hele familien, som en aktiv del af sejlklubben både på vand og land.

Vores sejladsområde giver visse begrænsninger, og specielt kan dybdeforholdene på søerne give lidt udfordringer, så både med en dybdegang på over 1,40m anbefales ikke.

Vi kan tilbyde gode og hyggelige klubhusfaciliteter, selvbetjeningskran, mastekran, strøm og vand på broerne, slæbesteder for joller og meget mere.

Det vi forventer af dig som lejer af en af de ledige pladser er, at du kan lide at sejle, og at du kan lide at være en del af et sejlerfællesskab.

Vi forventer også, at du kommer med en båd, der er i yachtmæssig stand. I henhold til sejlklubbens regler betyder det

bl.a., at

  • Båden skal være i fuld klargjort stand med mast, bom, stående og løbende rig og hvad ellers er sædvanligt for bådtypen, og som er nødvendigt for, at båden kan sejle for sejl.
  • Båden skal altid fremstå præsentabel. Det vil sige i pæn, rengjort og ryddelig stand.

Lyder ovennævnte interessant for dig, så prøv at gå ind på sejlklubbens hjemmeside og få uddybende information om priser så som kontingent, pladsleje, indskud, størrelse af pladser og meget andet eller ring til sejlklubbens havnemester Claus Olsen på telefonnr. 23 43 35 04.

Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen