webmaster@silkeborg-sejlklub.dk

21/10: Sandpude etableret og skrue fundament etableret.

Efter der har været arbejdet med sandpuden, og lavet et regnvandsbed til at optage regnvand fra taget, er dagen for isætning af skruefundamentet kommet.
20 x 2 meter skruer er sat af et professionelt firma.
Nu er vi klar til og spændte på at modtage huset.
Der er et brutto arbejdshold på 10 mand, der glæder sig til at komme i gang.
Se video nedenfor, der viser hvordan man skruer fundamentet på plads.

 

24/9: Nu går projektet snart i gang.

Projektet omkring ny bygning er nu så langt, at miljøkortlægning af den gamle bygning er afsluttet og sendt til kommunen, som herefter har udstedt en nedrivningstilladelse og anvist forudsætninger for nedtagning og deponering af byggematerialet.

Det betyder, at vi nu kan starte med at nedrive bygningen, hvilket vil ske tirsdag og onsdag i uge 40.

Der vil komme til at stå en container – placeret ved siden af mastestativet – i de nævnte dage, med forbehold for, at der kan blive tale om yderligere en dag. For at gøre plads til containeren, må der ikke stilles bådvogne eller stativer på pladsen.

Det kan ikke undgås at projektet, herunder nedrivningen af bygningen, vil give nogle gener på Kongsholm, men vi håber, at klubbens medlemmer har forståelse herfor.

De næste faser af projektet er etablering af en sandpude, hvor den nye bygning skal stå, og etablering af et skruefundament.

 

Billeder fra nedrivning

Efter en sæson med grundstødninger, mange aflyste kapsejladser, samt alvorlige trusler fra både Trump og Putin, vil ARRANGEMENTSUDVALGET gerne løfte humøret og afslutte sejlsæsonen på festligste vis.

Da der ikke er en egentlig festkomite, der har ansvar for borddækning, servering, kaffe, opvask og oprydning, bliver det en opgave for alle deltagere, som kom i god tid.

Du kan læse programmet med pris og tilmeldingsfrist her:

Afriggerfest 2026

Arrangementsudvalget

Foredrag med Kim David Egtved – Onsdag d. 4. november kl. 19.00 i klubhuset.

»Vi synker!« En jordomsejling, et forlis og redningen i mørket.

En jordomsejling – indtil natten, hvor Gwendoline M sank.

Enhver sejler kender nattevagten: mørket, vinden, bølgerne og de velkendte lyde af vandet mod skroget. Men hvad sker der, når lydene ændrer sig – og en almindelig nat på havet pludselig bliver en kamp for at overleve?

Dette er fortællingen om tre år på verdenshavene. Om lange oceanpassager, tropeøer, frihed og livet om bord – og om den nat mellem Niue og Tonga, hvor Gwendoline M gik tabt.

Midt i Stillehavet blev erfaring, sømandskab og det rette udstyr afgørende for vores overlevelse.

The sea, once it casts its spell, holds you in its net of wonder forever. – Jacques Yves Cousteau

Kære medlem,

Tårnpokalsejladsen afholdes den 20. juni og tilmeldingen er åben.

Det er en fin og hyggelig sejlads, der henvender sig til alle sejlere i klubben, og vi håber derfor på stor tilslutning atter i år.

Tilmelding her: Tilmelding

Venlig hilsen

Sejladsafdelingen

Vil du med ud og se pinsesolen danse?

Så har du muligheden når sejlklubben afholder den traditionelle
pinsesejltur lørdag d. 23. maj kl. 10.

Du kan læse mere i vedlagte indbydelse. Bemærk at der er sket ændringer omkring planlægningen!

På Arrangement udvalgets vegne
Kuno Nielsen

Sådan fjerner du gammel bundmaling
Her får du en række praktiske tips til, hvordan du gør klar til ny bundmaling og fjerner den gamle.
Hvilken bundmaling skal du vælge?
Der findes bundmaling til alle bådtyper og forhold. Her gennemgår vi de forskellige typer, så du kan vælge den rigtige til din båd.
Guide: Sådan skifter du en søventil eller installerer en ny
I denne guide viser vi, hvordan du skifter en eksisterende søventil eller installerer en helt ny.

Bjarke sejlede i 2024 over Atlanten i den tidligere VOR-racer CJ Legend.

Nu deler Bjarke historierne fra turen – om livet ombord, de taktiske beslutninger, de hårde vagter og følelsen af at presse både båd og besætning midt på åbent hav.

Se vedhæftede fil.

Tilmelding ikke nødvendig.

Mvh.

Arrangementsgruppen

Historien om Kjems Fyr (1997-2022)


Søernes første officielle sømærke godkendt af Farvandsdirektoratet

 

Det begyndte med, at jeg, Jørn Kjems, opdagede, at flere sejlbåde gik på grund på Stejlgrunden i Borre Sø. Jeg oplevede også selv at gå på grund med min Granada 24 sejlbåd. Derfor besluttede jeg mig for, at der måtte gøres noget, og jeg begyndte at arbejde på en søafmærkning af Stejlgrunden. Året var 1977, da jeg ansøgte Silkeborg Kommune om en søafmærkning i Borre Sø og fik et nej. Derefter søgte jeg hos Aarhus Amtskommune, også her fik jeg et nej. Efter korrespondance med Miljøministeriet i 1978, blev jeg henvist til Farvandsdirektoratet, og i 1979 kom godkendelsen endelig i hus:
’’Søafmærkningen skal være et ’isoleret faremærke’ (2 sorte kugler som top med lysrefleks). Mærket skal placeres på 56⁰ 07’’ 45’ n.b. og 09⁰ 37’’ 01’ ø.l. (N56.12844 E9.61535). Silkeborg Sejlklub skal selv betale for sømærket’’.
Sejlklubbens bestyrelse sagde heldigvis god for, at ’’projektsømærke’’ kunne sættes i gang. Blinkfyret blev bestilt hos Pofyr i Odense og kodet med fyrkarakter: FL (2) 10s (gruppeblink 2 blink og 10 sekunders mørkeperiode). Flere forskellige mennesker har været medvirkende til, at fyret blev til og siden blev vedligeholdt. Oluf Møller Andersen byggede fyret og satte det på stage på Stejlgrunden i 1980. Uffe Berg Pedersen (Virklund Skole- og Gymnastikmontering) leverede 2 basketballs, som jeg malede sorte og brugte som fyrets kugler – de blev dog senere udskiftet med metalkugler. To medlemmer af Ry Bådlaug ombyggede fyrets batteriholder. Ole Seeberg fra Silkeborg Motorbådklub stod for sømærkets sidste ombygning, da han skiftede lyset til LED-lys, imens Kim Steffensen stod for den årlige udsættelse og inddragning af fyret frem til slut 2022 – et arbejde han overtog fra Oluf Møller Andersen.

Kjems Fyr fik sit navn i 1981 ved en navnekonkurrence i klubbladet Mose-Nyt, hvor undertegnede fungerer som redaktør. Det var også her, jeg blev udnævnt til fast fyrmester. Arbejdet som fyrmester bestod i at koordinere ud- og inddragning samt hjemtagning af fyret, skifte batterier og anden forfalden service af fyret. Jeg har nu indstillet mit arbejde som fyrmester, da Stejlgrunden i dag er afmærket med et sømærke drevet af solceller, som passes af brosamarbejdet.

Kjems Fyr fungerede som søernes første officielle sømærke i 42 år (1980-2022).

Silkeborg Sejlklub besluttede på en generalforsamling i 2024, at fyret skulle opsættes i klubben – i stedet for at stå hengemt i Jørn Kjems garage. Derfor står det nu og kan fortælle historien om Kjems Fyr.

Tekst af Jørn Kjems d. 23/7 2024