Bemærk forlænget tilmeldingsfrist!
Bemærk forlænget tilmeldingsfrist!
Klubbens mangeårige tidligere formand Frank Nielsen er død 17. august.
Frank var medlem af klubben i 48 år og har været et meget aktivt medlem på mange forskellige områder.
I de første år var Frank leder af klubbens Optimistafdeling, hvor hans egen søn var en af sejlerne.
Frank havde fast bådplads og ejede en Mermaid 270, der blev brugt flittigt til tursejlads med familie, venner og forretningsforbindelser.
Frank var formand for sejlklubben i to perioder fra 1986 til 1994 og igen fra 2002 til 2010, hvor jeg efterfulgte ham på formandsposten.
Under Franks første formandsperiode var der en stor udvikling i gang i klubben, idet man netop havde besluttet at købe nabogrunden på Kongsholm og anlægge en ny bådebro på området. Det var også i den periode klubben fik en stor flåde af H-både og der blev afholdt årlige stævner for H-bådene.
Hans anden formandsperiode kom lidt på afbud, da man på generalforsamlingen i 2002 ikke havde en oplagt formandskandidat, idet Poul Fisker ikke ønskede at fortsætte efter det store arbejde med byggeriet af det nye klubhus. Efter en pause i forhandlingerne og flere sonderinger om mulige formandsemner, sagde Frank ja til atter at påtage sig opgaven. Det blev til 8 år mere, så Frank sammenlagt har været klubbens formand i 16 år.
Jeg kom til at samarbejde tæt med Frank i hans anden formandsperiode, da jeg i 2005 lod mig overtale til at indtræde i bestyrelsen, hvor jeg blev sekretær og siden også næstformand. På den måde fik jeg et tæt samarbejde med Frank omkring klubbens udvikling og bestyrelsens arbejde. Det blev også til en del møder med eksterne interessenter og andre klubber sammen.
Jeg oplevede Frank som en meget venlig og imødekommende person, der i sit bestyrelsesarbejde var struktureret og principfast. Samtidig gav han god plads til øvrige bestyrelsesmedlemmer og viste stor tillid til andre.
Foruden formandsposten har Frank også været aktiv i sejlads- og dommerudvalg gennem mange år. Hans egen kølbåd blev ofte benyttet som dommerbåd ved klubbens sejladser. Han har således ydet en meget stor indsats for klubben og også været en flittig deltager i klubbens forskellige arrangementer gennem årene.
Ud over sit virke i sejlklubben har Frank drevet selvstændig virksomhed i en lang årrække og været aktiv i bestyrelsesregi i bl.a. Ingeniørforeningen.
En stor ven af Silkeborg Sejlklub er gået bort – æret være hans minde!
Ejlert Andersen
Så er der sommerfest i sejlklubben.
Alle klubbens medlemmer, ægtefæller og kærester er inviteret til årets fest der afholdes lørdag den 23. august kl. 18.30 i klubben.
Du kan læse meget mere i vedlagte indbydelse.
Tilmelding sker ved betaling via klubbens Mobile Pay jf. beskrivelse i indbydelsen.
Venlig hilsen
Arrangements udvalget
Turen startede lørdag d. 7 juni kl. 10 fra sejlklubben. Vi lagde ud med 4 både der sejlede den planlagt rute og lagde til ved Stigballehoved ved 12-tiden.
Bålet blev tændt og vi spiste vore medbragte forsyninger. Lidt efter lidt stødte yderligere 4 både og besætninger til. Klubben støttede arrangementet med øl og vand og da Jens Klæbel havde medbragt dej til snobrød blev eftermiddagen udnyttet til dette samt hygge omkring bålet.
Til aften var der mange gløder så grillristen kunne riste det medbragte kød. Dagen var startet med overskyet vejr, men der kom efterhånden flere og flere huller i skyerne. Vejrudsigten havde truet med regn, men det kom først sidst på natten. 6 både og besætninger overnattede og vågnede til bagende solskin, så vi så ”Pinsesolen danse”.
Således oplevet.
Kuno Nielsen
En stor sejler og sejlerven er gået bort.
Jens Hjort er desværre gået bort efter længere tids svær sygdom.
Mit bekendtskab med Jens går tilbage til 1976, hvor jeg søgte bådplads i klubben. Jeg ringede til formanden, der var Jens, og forelagde mit ønske. Han spurgte, om hvilken båd jeg kom med. Det var en Nordborg 14. Det duede ikke, meddelte Jens. Du skal have en Juniorbåd, og han kendte tilfældigvis en, der var til salg. Og sådan blev det.
Jens havde fået sin sejler opvækst på Limfjorden, kom til Silkeborg i forbindelse med job og blev medlem af Sejlklubben. Det blev til både en Drabant 22, en Juniorbåd og en Yngling. Fra 1975 til 1978 var han formand for klubben, og efterfølgende havde han det store tillidshverv at være klubbens dirigent i en årrække.
I mange år var Jens en meget kompetent gast på Ole Christensens utallige H-både. Her begyndte også mit dybere kendskab og venskab med Jens gennem utallige H-båds stævner, både i Danmark og udlandet og ikke mindst den årlige Fyn Rundt.
Når man har delt cockpit og transport kørsel til stævnerne i flere hundrede timer, så kender man hinanden godt. Og jeg vil altid huske Jens som en stærk strateg på banen, sej og udholdende og en god historiefortæller med høj humor og ironi. Og ikke mindst meget vis. Der er ikke mange svagsstrømsingeniører, der i en sen alder læser en kandidat i dansk på universitetet.
Jens var altid mand for relevante og gode indlæg på de årlige generalforsamlinger, hvor han ofte fik sat tingene i perspektiv. Fx var der en ophedet debat, om ølprisen skulle hæves fra 8 kr. til 10 kr., Jens bad om ordet. Han forstod ikke helt problemstillingen, da han i flere år havde betalt 10kr., han altid glemte at tage byttepengene.
Da Jens droslede ned med kapsejladsen, kastede han sig over arbejdet med klubbens hjemmeside og var i mange år ansvarlig for drift og indhold. Yderligere blev han en del af kapsejladsteamet i klubben, hvor han igen udførte en kompetent og vigtig indsats.
Udover kapsejlads var en af Jens’ andre store interesser fotografering. Også her mestrede han en professionel indgang til tingene, og i en årrække berigede Jens klubben med mange flotte sejlerbilleder, mange var nærmest ikoniske. Fx en billedserie af en voldsom spiler kæntring i Julsø under et H-bådsstævne.
De sidste år kunne Jens ikke komme i klubben, men interessen var intakt, og klubbens ve og vel lå ham meget på sinde.
Venskabet med Jens rakte også videre til hans ægtefælle Lissi, som vi har haft mange gode fællesstunder; men nu er han væk, og det er vemodigt at tænke på, at Jens ikke længere kigger ud over Borre Sø i håb om at skimte et eller flere hvide sejl krydse gennem søen.
Æret være hans minde.
Flemming Nielsen
Et af klubbens medlemmer sælger en Danboat 24 fra 1969 der er i god stand. Der medfølger Storsejl, genua på plastmo rulleforstag, fok, stormfok og spiler. Endvidere medfølger diverse redningsveste, brandslukker, fendere, flag, anker med tov. Der er yderligere monteret en Nasa Duet. Båden sælges nu med helt ny 6 HK Mercury motor for 18.000,- kr.
Kontakt Poul Erik Nielsen tlf. 20 44 29 80.
Se også opslag på DBA Danboat 24
Så er der nyheder fra arrangement udvalget.
De inviterer til Pinsetur lørdag d. 7 juni.
Se invitationen her.
ONSDAG D.11 DECEMBER KL 19.00
Klubbens medlemmer indbydes til en hyggelig aften med julebanko, hvor der spilles om købmandsvarer, slagtervarer og sponsorpræmier.
Dørene åbnes kl. 18.30.
Kl. 19.00 går spillet i gang.
Der kan købes øl, sodavand, kaffe og brød.
Priser:
En plade kr. 20
Tre plader kr. 50
Kom og få hele pladen fuld.
Bestyrelsen.