En stor sejler og sejlerven er gået bort.
Jens Hjort er desværre gået bort efter længere tids svær sygdom.
Mit bekendtskab med Jens går tilbage til 1976, hvor jeg søgte bådplads i klubben. Jeg ringede til formanden, der var Jens, og forelagde mit ønske. Han spurgte, om hvilken båd jeg kom med. Det var en Nordborg 14. Det duede ikke, meddelte Jens. Du skal have en Juniorbåd, og han kendte tilfældigvis en, der var til salg. Og sådan blev det.
Jens havde fået sin sejler opvækst på Limfjorden, kom til Silkeborg i forbindelse med job og blev medlem af Sejlklubben. Det blev til både en Drabant 22, en Juniorbåd og en Yngling. Fra 1975 til 1978 var han formand for klubben, og efterfølgende havde han det store tillidshverv at være klubbens dirigent i en årrække.
I mange år var Jens en meget kompetent gast på Ole Christensens utallige H-både. Her begyndte også mit dybere kendskab og venskab med Jens gennem utallige H-båds stævner, både i Danmark og udlandet og ikke mindst den årlige Fyn Rundt.
Når man har delt cockpit og transport kørsel til stævnerne i flere hundrede timer, så kender man hinanden godt. Og jeg vil altid huske Jens som en stærk strateg på banen, sej og udholdende og en god historiefortæller med høj humor og ironi. Og ikke mindst meget vis. Der er ikke mange svagsstrømsingeniører, der i en sen alder læser en kandidat i dansk på universitetet.
Jens var altid mand for relevante og gode indlæg på de årlige generalforsamlinger, hvor han ofte fik sat tingene i perspektiv. Fx var der en ophedet debat, om ølprisen skulle hæves fra 8 kr. til 10 kr., Jens bad om ordet. Han forstod ikke helt problemstillingen, da han i flere år havde betalt 10kr., han altid glemte at tage byttepengene.
Da Jens droslede ned med kapsejladsen, kastede han sig over arbejdet med klubbens hjemmeside og var i mange år ansvarlig for drift og indhold. Yderligere blev han en del af kapsejladsteamet i klubben, hvor han igen udførte en kompetent og vigtig indsats.
Udover kapsejlads var en af Jens’ andre store interesser fotografering. Også her mestrede han en professionel indgang til tingene, og i en årrække berigede Jens klubben med mange flotte sejlerbilleder, mange var nærmest ikoniske. Fx en billedserie af en voldsom spiler kæntring i Julsø under et H-bådsstævne.
De sidste år kunne Jens ikke komme i klubben, men interessen var intakt, og klubbens ve og vel lå ham meget på sinde.
Venskabet med Jens rakte også videre til hans ægtefælle Lissi, som vi har haft mange gode fællesstunder; men nu er han væk, og det er vemodigt at tænke på, at Jens ikke længere kigger ud over Borre Sø i håb om at skimte et eller flere hvide sejl krydse gennem søen.
Æret være hans minde.
Flemming Nielsen
