Byggeprojektet på Kongsholm skrider raskt fremad – nu er fundamentet på plads

21/10: Sandpude etableret og skrue fundament etableret.

Efter der har været arbejdet med sandpuden, og lavet et regnvandsbed til at optage regnvand fra taget, er dagen for isætning af skruefundamentet kommet.
20 x 2 meter skruer er sat af et professionelt firma.
Nu er vi klar til og spændte på at modtage huset.
Der er et brutto arbejdshold på 10 mand, der glæder sig til at komme i gang.
Se video nedenfor, der viser hvordan man skruer fundamentet på plads.

 

24/9: Nu går projektet snart i gang.

Projektet omkring ny bygning er nu så langt, at miljøkortlægning af den gamle bygning er afsluttet og sendt til kommunen, som herefter har udstedt en nedrivningstilladelse og anvist forudsætninger for nedtagning og deponering af byggematerialet.

Det betyder, at vi nu kan starte med at nedrive bygningen, hvilket vil ske tirsdag og onsdag i uge 40.

Der vil komme til at stå en container – placeret ved siden af mastestativet – i de nævnte dage, med forbehold for, at der kan blive tale om yderligere en dag. For at gøre plads til containeren, må der ikke stilles bådvogne eller stativer på pladsen.

Det kan ikke undgås at projektet, herunder nedrivningen af bygningen, vil give nogle gener på Kongsholm, men vi håber, at klubbens medlemmer har forståelse herfor.

De næste faser af projektet er etablering af en sandpude, hvor den nye bygning skal stå, og etablering af et skruefundament.

 

Billeder fra nedrivning