Projekt/opgave

I Bakkehuset i Ikast har vi et foredragskoncept kaldet ”Eventyrlige Aftener i Bakkehuset”, hvor nøgleordene er ’eventyrfare’ og ’friluftsliv’. Den 23. november har vi næste foredrag i rækken, hvor vi får besøg af Silkeborg-pigen Sidse Birk Johannsen, som fortæller om to af hendes soloturer hhv. over Østersøen og til Færøerne. Og det tænkte jeg måske kunne være interessant for nogle af jeres medlemmer at høre om 😃 Derfor har vi lavet et lille tilbud til udvalgte sejlklubber, som består af 20% rabat på entrebilletten.

Så er det snart tid til årets sidste kapsejlads, Distancen lørdag d. 28 oktober.

Tilmeldingen er åben her og vi håber der kommer mange.

Senere på dagen er der jo standerstrygning, så kom og få en god dag ud af det hele.

 

Sejladsudvalget.

Sejlsæsonen er ved at være slut. Bådene bliver snart taget på land og standeren skal stryges.

Kom og vær med til at synge flaget ned og  nyde en hyggelig lørdag eftermiddag sammen med øvrige sejlervenner.

Tag gerne familien med.

Efter standerstrygningen vil der være pølser, øl og sodavand til alle. 

Lørdagens klubmesterskab blev afviklet fantastisk sejlvejr, tørt, solrigt og jævn til frisk vind fra samme retning hele dagen. Vi delte søerne med 220 fiskere der deltog Predator Cup 2023 i deres 85 både og det gav liv, men alt foregik i god ro og orden. Stor ros til alle både for at tage hensyn til vores begrænsede muligheder for manøvre, især i snævringerne. Det eneste uheld på dagen var inden for egne rækker, da 2 både stødte sammen før en start. Begge udgik, den ene desværre med stor skade.

Klubmester 2023 blev Mads Wegener med besætning, på en 2. plads kom Hanne Krohn Gervin med besætning og på 3. pladsen Nicole Berndtson med besætning.

Resultater her.

Stor tak til alle for en god dag.

Sejladsudvalget.

Lørdag den 30. September var der indkaldt til mini arbejdsdag på Kongsholm. 15 beredte mandfolk mødte op med river, ørnenæb, buskrydder, motorsav og med godt humør og masser af fysik.

Stativer og vogne blev flyttet frem og tilbage, så kratluskerne kunne rydde underskoven. Der blev slået græs og øvrig vegetation, samt klippet og studset træer.

Alt blev effektivt dirigeret af Facilitetschef Erik Bjerg og Havnechef Allan Barenholdt, så der også var tid til en lille pause eller to.

Flemming, H 530

 

Denne weekend har stået i kapsejladsen tegn. På søerne blev der lørdag sejlet Silkeborg One-Two og på Århusbugten L23 DM. Lørdagen bød på frisk vind med 10-12m/s i stødene, så grejet blev godt testet. En enkelt grundstødning og et knækket sallinghorn var de eneste uheld på søerne.

Two-sejladsen blev vundet af Jens Klæbel og Tommy Vestergaard og One-sejladsen af Esben Schmidt.

Resultater her: https://silkeborg-sejlklub.dk/wp-content/uploads/2023/09/Resultat-onetwo-2023.pdf

2 både fra SSK deltog i L23-DM, Mike Jensen i DEN177 og Henrik Andreasen i DEN322. Det blev til en 2. plads til Mike og en 8. plads til Henrik.

Sejladsudvalget.