SSK optimister udtaget til NM og EM

Det lange seje træk begynder for alvor at vise resultater. En klub som bakker op om sin ungdomsafdeling, en forældregruppe som gør det samme, sejlere med viljestyrke og en hulens masse sejltimer er baggrunden for den positive udvikling sejlklubbens ungdomsafdeling er inde i. SSK har de seneste 3 år været repræsenteret med 1 sejler ved optimist NM (Kasper Emil i 2014/2015 og Valdemar i 2016).

Vi vidste, at der i år kunne være mulighed for mere - men ville sejlerne kunne stå for det pres de lægger på sig selv, ville de kunne undgå for mange tyvstarter, vil de kunne sejle stabilt, har de farten - meget skal gå op i en højere enhed, hvis man ikke skal falde igennem i et meget dygtigt felt af A-optimister.

Flere valgte at teste årets form af ved træningslejre i marts og april og sidenhen til verdens største optimiststævne på Gardasøen i påsken, inden det for alvor gik løs i de danske farvande. Furesøen, Kolding og Kerteminde har dannet ramme om forårets 3 ranglistestævner, som for A-optimisterne er afgørende for, hvem der bliver udtaget til de internationale mesterskaber.

Stævnerne var forståeligt nok imødeset med stor spænding, men sejlerne var cool og holdte ro på nerverne og det hele endte særdeles positivt for SSK. Ud af 4 A-optimster blev 3 udtaget til årets internationale mesterskaber.

Anne og Loke skal repræsentere Danmark og SSK ved NM i Estland og Valdemar tager sig af det samme i Bulgarien til EM. Vi ønsker dem alle held og lykke i udlandet og håber de får en stor oplevelse med hjem i bagagen.

Hvis man har lyst til at følge med i hvordan det går dem, så er der links nedenfor.  

NM sejles i uge 30    EM sejles i uge 31   Forårets rangliste  (klik på 2017)

Venlig hilsen

Allan Pedersen


OCD-træningslejr d. 13.-14. maj

Silkeborg Sejlklub var for første gang i klubbens historie vært ved en OCD-træningslejr for C- og B-sejlere. Der var god opbakning fra klubbens egne sejlere, ligesom der også var sejlere fra bl.a. Fåborg, Kerteminde, Ålborg og Skærbæk v/Fredericia. Til lejren var der hentet trænere gennem OCD og klubbens egen træner, Laura var også med.

Lørdag ankom sejlerne, og der var første træningspas kl. 10 med let luft og dejligt vejr. Kl. 12. var der serveret frokost og efterfølgende var der endnu et træningspas. Humøret var højt efter træningen, og det var en lærerig dag for sejlerne.

Overnatning samt aftensmad foregik i Multihuset i Sejs, hvor børnene var rigtig gode til at lege på tværs af klubberne.

Søndag var der ikke ikke meget vind til første træningspas, så her stod træningen først på lidt fysiske udfordringer på land og herefter øvelser uden sejl på vandet. Efter frokost kom vinden, så trænerne atter kunne sende sejlerne på vandet. Kl. 15. sluttede en vellykket lejr.

 


Neptun cup d. 26. maj

Traditionen tro var der mange sejlere til Neptun Cup i Vejle dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Det var en dag med god vind og rigtig fine resultater til Silkeborg sejlerne.  På optisiden skal fremhæves Anna Graversen, som blev nr. 3. og Frederik Pedersen nr. 2. på C-banen. På A-banen blev Jakob Holm nr. 2. og Valdemar Hjernø Pedersen nr. 1.


Udover opti'erne var det også fevajollens første stævne med den nyligt sammensatte besætning bestående af Bertram og Simon.

Det var endnu en hyggelig dag på havnen i Vejle, hvor Jacob (Frederik Fogdes far) havde rundstykker med til de morgensfriske sejlere samt forældre.

Link til stævnets resultater:

  


Rangliste nr. 3 i Kerteminde d. 2.-5. juni

Til forårets sidste ranglistestævne skulle det endelig slag stå om pladserne til optimist NM, EM og VM, og der var ikke mindre end 12 optimistsejlere og en fevajolle fra SSK til stævnet.

Vejret i Kerteminde viste sig fra den rigtig pæne side med megen sol, frisk vind, bølger og let luft.

 

I Kerteminde er der efterhånden tradition for, at SSK's sejlere med forældre spiser sammen en af dagene, og denne gang var det fredag aften. Det er rigtig hyggeligt, og dejligt, at så mange fra klubben er med.
For opti-C og B var der stævne lørdag og søndag, og for opti-A var der stævne også mandag.


Lørdag bød på god vind og store bølger. Det kildrede i maverne på søsejlerne, og alle klarede udfordringerne til UG. Søndag løjede vinden, og vandet var det meste af tiden næsten fladt som på søen, så alle sejlere fik gode sejladser. Fevajollen med Bertram og Simon sluttede på en flot 7. plads ud af 20 joller. En flot start på karrieren i den jolletype.

Mandag var der stor spænding blandt opti-A'erne, da det var her de sidste to sejladser skulle sejles, og det skulle afgøres, hvilke sejlere, der skal med til NM, EM og VM. Afgørelsen var spændende og nervepirrende! Loke Kise og Anne Haubjerg Olesen sejlede sig til deltagelse ved NM i Estland, og Valdemar Hjernø Pedersen sejlede sig til EM i Bulgarien. Der var både meget stolte sejlere og forældre på havnen den dag.

Resten af stævnets resultater kan ses her