Kære klubmedlemmer

Der er ingen tvivl om, at vi alle befinder os i en vanskelig situation.

Myndighederne har med virkning fra den 18. marts 2020 kl. 10.00 indført et midlertidigt forbud mod at flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 13. aptil 2020.

Enhver skal undgå smittespredning. Derfor er det vigtigt, at vi alle udviser sund fornuft, passer på hinanden og følger Sundhedsstyrelsens generelle anvisninger, for at undgå smittespredning.

Solen skinner, og for mange af os, er det oplagt at slå et sving forbi sejlklubben for at gå en tur, kikke til båden eller bare sidde og se på vandet.

Klubben er stadig åben. Vi anbefaler, at kun nogle få personer mødes ad gangen.

Mødes man i klubben, så sid helst udenfor med god afstand til hinanden.

Hvis man sidder inden døre, så sid med en stol mellem jer.

Hvis man er syg eller i tvivl om, om man er syg, så bliv hjemme.

Hold jer raske og følg sundhedsstyrelsens anvisninger for at undgå smittespredning.

 

Venlig hilsen

Facilitetsafdelingen.