Så er der rally for familien…   

Lørdag den 10. juni

Årets anderledes sejlads, hvor der er lagt op til andre udfordringer end blot kapsejlads……Lørdag den 10. juni med samling kl. 10:00.

Det er en sejlads, hvor vinderen er den bedste båd/besætning og ikke nødvendigvis den hurtigste. Og det kan endda være en fordel med familien ombord!

Vi starter dagen med morgenbuffet, - rundstykker, kaffe osv. Skippermødet afholdes med rundstykkerne på bordet og indeholder kun ganske få informationer. Dagens øvrige forløb skal I selv finde undervejs i sejladsen…

Første båd forventes af sted kl. 11.00.

Starten bliver ”Le Mans”-start fra klubhuset, hvor bådens SRS-tal (opdaterede version af LYS-tal) bestemmer starttidspunktet. Der sejles uden spiler.

Der er udfordringer undervejs, hvor også unge og ældre besætningsmedlemmer bliver udfordret. Jo bedre man klarer udfordringerne, jo mere bliver der kortet af sejltiden. Men det meste forbliver ukendt for deltagerne, indtil de er kommet af sted.

I løbet af sejladsen kommer man godt rundt i sø-systemet, inden man tages i mål ud for havnen.

Der er udsat en vandre-præmie til den hurtigste/dygtigste/bedste besætning.

Ved ankomst til havnen, er der ”Mole-øl” og grillen er varmet op.

Tag selv noget med til grillen + tilbehør og slut sejladsen af med hyggeligt samvær og præmie overrækkelse.. Drikkevarer kan købes i klubhuset.

Til ungdomssejlerne:  Joller har også SRS-tal og kan deltage på lige fod med de øvrige både.

Startgebyr : kr. 100,- per båd inkl.. morgenbuffet)

Tilmeld via hjemmesiden senest onsdag den 7. juni kl. 20.00.