Der var en del vind, men kun en anelse regn, den lørdag hvor Silkeborg-sejlklubs familie-rally blev søsat.
 

Først en hyggelig morgenmad og instruktioner fra Erik Jacobsen, der sammen med sin smukke datter, Sara, var dommere. Informationerne viste sig dog at være at finde i en pose, i en spand, midt på vandet mellem Ålekroen og Ludvigslyst. Dommere var desuden Benny og Bill og Jens Hjort fra Sejladsudvalget.

Turen var nøje planlagt med flere meget forskellige aktiviteter, der gav points. Det afgørende var selvfølgelig dygtighed, fart og held.

9 både deltog. Se selv resultatliste for mere info.

 

Vindretningen skifter og vindstyrken ændrer sig konstant i Silkeborg-søerne. Denne lørdag varierede vindstyrken mellem vindstille i snævringerne og vindstød på 14 meter pr. sekund i rum sø. Der var lagt op til et dramatisk forløb.

 

Jeg må dog nævne de tre tapre drenge i optimistjollerne allerførst! Alle var imponerede over at optimisterne, som startede først pga. deres lave lystal, holdt føringen hele vejen ud til Himmelbjerget. Vi var også meget imponerede over deres mod og udholdenhed. De tre unge og meget seje sømænd blev rallyens virkelige vindere.

 

På udturen havde vi vinden fra agter og kunne slappe rimeligt af, vi kunne endda få en hyggesludder med de nærmeste konkurrenter på Honeypie. Alle både bredte deres sejl ud til både styrbord og bagbord. Hjemad skulle der krydses i zigzagkurs, da vi måtte sejle i direkte modvind.  Besætningerne havde specielt travlt ved ind- og ud-sejlingerne til de tre søer, hvor vindene danser i ring, og bommene må flyve fra side til side.  Gennem de lange snævringer, hvor Gudenåen er mellem 10 og 30 meter bred, skifter vindretningen uforudsigeligt i hvert sving. Derigennem kommer sejlerfolket virkelig på arbejde.

 

Vi vil ikke afsløre detaljerne i udfordringerne ved de forskellige poster, da næste års deltagere gerne må blive overraskede. (Og vi får tid til at øve os!)

På tilbage turen var der kun en udfordring og det var vinden, der til gengæld gav os nogle krængninger med vand i cockpittet og en enkelt vable i hånden.

 

Momo og Honeypie var i tæt løb op gennem Svejbæk-snævringen, Borresø, Sejs-snævringen og Brassø. Det hele foregik i godt humør og med æren i behold. Der var ingen besætningsmedlemmer der rakte tunge, selvom det var fristende hver gang vi sejlede Honeypie agterud og tog førerpositionen! Honeypie passerede målstregen ud for havnen 1 helt minut før Momo.

 

Dagens klart mest dramatiske hændelse skete for Frank Anholm, der sejlede alene på Drabanten Freja. Vantskruen på forstaget gik løs! Der var stor risiko for at masten væltede! Heldigvis kom Erik Jacobsen og Sara og hjalp ham med at få den skruet fast, og hjemturen gik for fulde sejl.

 

Vel hjemme i sikker havn og meget udmattede, spiste vi aftensmad sammen med de andre deltagere. Det var sådan en hyggelig stemning, og meget spændende endelig at snakke med nye folk og naboer vi jo kun har hilst på tidligere. Tak for en dejlig dag. Jens, skipper og Ida, gast, Momo.

 


 
Ida Bertelsen